Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin stedfar, blev tat til overkonge paa Oplandene og drog
over land til Trøndelagen med sin hær. Dengang maatte
han vike for overmagt, men aaret efter, palmesøndag
1016, vandt han sjøslaget ved Nesjar mot Svein Jarl, som
flygtet ut av landet. Derefter blev han tat til konge ogsaa
i Trøndelagen. Erling Skjalgssøn, Norge mægtigste
mand, bøiet sig motvillig for den nye konge.
Svenskekongen blev ved at sende sine skattekrævere
ind til Norge, og der blev ufred mellem ham og kong
Olav. Mens han var optat med dette, gjorde smaakon
gerne paa Oplandene opstand – overkongen var blit
dem for mægtig, og hans kristendomsbud vakte deres
forbitrelse. Olav kom over dem uventet, fanget dem og
sendte nogen i landflygtighet, men lemlæstet andre.
Sighvat skald kvad: «Guld-giveren vandt Oplandene og
reiste der en Kristendom, som siden krigerne holdtfast
ved.»
Ufreden var en plage for grænsefolkene i Norge og
Sverige, og Snorre fremstiller det som det var svenskerne
der tvang sin konge til at forlike sig med Olav
Haraldssøn og love ham sin datter Ingegerd til egte. Den svenske
konge brøt forliket, Ingegerd blev git til en russisk fyrste,
men tilslut blev der sluttet forlik, og Olav fik Ingegerds
halvsøster, Astrid. Han sluttet forbund med sin svoger,
den senere kong Anund Jakob. Dermed var grænsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
