Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirker, saa langt han rak med det, og sat prester ved dem.
Hellig Olav lot lægge gods til de kirker som allerede stod
der og bygget nye. Det var ikke først og fremst for at
prestene skulde præke der hver søndag – tror nogen at
det hadde nyttet stort overfor vikingetidens mænd og
kvinder, om man indbød dem til at komme og høre paa
en præken en gang i uken, hvis man vilde faa kristnet
dem? Kirker blev bygget – det vil si, Jesus Kristus hadde
faat hus i landet, det hellige messeoffer blev baaret frem
for folket som hadde faat daapen, ofte efter en noksaa
nødtørftig undervisning om hvad det var blit døpt til.
Men nu skulde tilbedelsen, vendt mot den eneste sande
Gud, stige op fra hundreder av altere paa Norges jord,
Kristus seiv, i sit Legemes og Blods sakrament komme til
landet og gi de nye troendes liv daglig brød. Folket
skulde lære at be – og først og fremst lære at tilbe, det
er og det blir den nødvendigste del av et folks
bønneliv. Det er rimelig, at den nye gudsdyrkelses former har
gjort indtryk paa folket, ved sin skjønhet og værdighet.
Det er ogsaa meget mulig at mange mennesker siet ikke
likte denne høitidelige gudsdyrkelse som kom i stedet for
blotgilderne med den gode matlukt og mætten omkring
langilderne. I den katholske middelalder var der jo ikke
engang nogen som endda hadde tænkt paa at gjøre
gudstjenesten stemningsfuld for menigheten, folk stod eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
