Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knælte paa bare gulvet. Det var for Ham «som har slaat
op sit telt i solen» at lysene brændte om alteret,
alterkarrene blev forgyldt og Hans tjenere blev klædt i lin og
silke. Ingen kristne tvilte paa at Himmelens og Jordens
Skaper virkelig steg ned paa sin Kirkes altere for at
være det evige offerlam som forsoner menneskene med
deres Skaper. Missionærerne kunde sagtens nok haabe
og vente at den kristne gudstjenestes høitidsfulde pragt
skulde gjøre indtryk paa hedninger og nyomvendte, som
ikke hadde set noget lignende før. Men for
middelalderens mennesker var kirkerne aldeles bogstavelig Guds
huse de var bygget for at ta imot Ham, menigheten
gik dit først og fremst for at møte Ham. Prækenen var
det sekundære og utigjennem hele middelalderen har
baade presterne og menigheterne da ogsaa en
forkjærlighet for prækener utenfor kirken i fri luft, når det lar
sig gjøre. Klimaet her nord gjorde likevel, at der blev
præket mere i kirkerne og mindre ute i det fri end andre
steder i Europa.
Børnene blev baaret til kirken paa sine forældres armer,
helligdag efter helligdag; de lærte at se og gjøre efter, før
de blev lært til at si og forståa og be med menigheten.
De blev undervist før fermingen, de voksne underviste
ved skriftemaalet, nåar de skulde være faddere, og paa
Imbrudagene, da prækenen skulde være forklaring av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
