Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Før var hun som det frodige fagre træ som trives og
blomstrer aar efter aar; nu er det bleknet, træet i Gardar.
Endda er den altid vakker, panden hendes prydet med
guldbaand.»
Fra hans utlændighetstid i Gardar berettes om folk som
paa en forunderlig maate blev helbredet for sykdom paa
kongens forbøn. Og det sies at han sat en søndagskveld
og i tanker gav han sig til at spikke nogenting ut av et
træstykke. En smaasvein minder ham om helligdagen:
dmorgen er det måndag, herre.» Kongen bad om at faa
en tændt kjerte, sopte sammen spaanerne, tændte paa dem
og lot dem brænde op i sin haand. Endda engang viser
kong Olav, at de bud han har sat for andre, vil han holde
seiv og.
I enkeltheterne kan det ikke sies, hvor nøiaktig
legenden gjengir virkelige hændelser, i alt hvad den fortæller
om den voldsomme indre vekst som Olav oplever i tiden
fra han maatte flygte til Gardar indtil han falder paa
Stiklestad. Men man gjør vel i at huske paa, det er ikke
legendens væsen at digte paa frihaand, det er at
understreke og illuminere det karakteristiske ved helten eller
heltinden. Det gjelder legenderne om oldkirkens
martyrer, hvis man holder dem sammen med de samtidige
akter stenografiske referater av rettergangen; det
gjelder helgner som St. Louis av Frankrike som er skildret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
