Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han faldt i kamp hjemme i sit eget land, men han spaadde
at broren var feig og kom til at finde døden ute i det
fremmede – men slikt er det ikke Gud som volder.
For folk i det tiende aarhundrede tænkte ikke vore
tanker om «nationernes ret», og deres kjærlighet til
hjemlandets jord var av en anden og mere realistisk art end
vor fædrelandskjærlighet. Men de kjendte en
folkegruppes ret til at ha herskere og førere, og de erkjendte
folkets pligt mot sine høvdinger. Men retten til at herske
og føre var fyrsteslegternes. Kampen mellem Olav,
Harald Haarfagres ætling, og alle landets smaakonger og
bygdeherskere var endda en redelig kamp mellem mænd
som alle hadde sine retsbegreper, og landskongens seir
over smakongerne betød at bygdefolkets utsyn blev
utvidet – de lærte at se, hjemlandets jord bredte sig ut
omkring dem videre end de hadde trodd før. De mange
smaa folkegrupper i Norge tok til at rende sammen til et
norsk folk. Men allerede paa Hellig Olavs tid er det
mange som bevisst vet, folket og kongen er en slegt, men
en utenlandsk fyrste er en fremmed i folket og har
ingen ret til at styre dets land. Her i Norge – hvor der
ikke var noget utviklet feudalsystem som kunde
komplicere begrepene ved svorne troskapsforhold mellem
lensherrer henover hoderne paa det menige folk – blev det
slik efter Hellig Olavs død, saa ingen længer kunde finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
