Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabets almindelige Sammenkomster, Assembleer og Baller i den ældste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
altbeherskende Mand), paa Kong Christian Fred riks Fødselsdag’,
den 18. September 1814, altsaa blot halvanden Maaned, førend Fore
ningen med Sverige var en fait accompli, endte en Prædiken i Kors
kirken med følgende baade for Tiden og Taleren ganske mærkværdig
karakteristiske, men efter det priviligerede Blads Anskuelse, »vakkre«
Ord: »Jeg slatter denne min Smule Geburtsdags Høitid med at forud
fremsætte Storspørgsmaalet til næstafholdende Storthing, og med at
forud fremsende Svaret for min Person, men Svar laant af den længe
siden hensovede, men uforglemmelige Norges Stor-Skjald ved en lig
nende Anledning: Spørgsmaalet: Nordmænd! ville I vove Liv og Blod
for at holde Eed og være Norske? Eller bryde Eed og blive Svenske r
Svaret af Tullin: Er sligt vel Spørgsmaal værdt ? Jeg synger ei for
Fæ. Amen’ 2). Om disse Ytringer bemærker dog Pavels i sine Dagbogs
optegnelser: »En ulyksaligere Slutning har jeg, ved Gud, aldrig seet«.
Imidlertid havde Stemningen, ialfald ligeoverfor den nye Konge,
allerede det følgende Aar betydeligt forandret sig, og paa Karl den
Trettendes Fødselsdag, den 7. Oktober 1815, holdtes der endog i Sel
skabet Uen gode Hensigt* en stor Fest, ved hvilken Deltagerne som
loyale Undersaatter under det nye Regimente sang:
Med Hjerter, opfyldte af Glæde,
Vi samles i vennehuld Kreds.
Blandt Venner vi tåge vort Sæde,
Og finde os saare tilfreds.
’) Om Bruns Forhold til den Fuldmagt, ifølge hvilken Bergens Repræsentanter
— foruden Nordre-Bergenhusingen, Præsten Dahl, de eneste af Storthingets 77 Medlem
mer — den 20. Oktober 1814 stemte mod Foreningen med Sverige, se C. P. Riis’s Ud
gave af Pavels’s Biographi og Dagbøger, Side 295. Det bedste Begreb om den mærke
lige Bisps Indflydelse over Bergenserne faar man dog ved en anden Meddelelse af
Pavels, ifolge hvilken »det gik saavidt, at en Deputation — rigtignok kun af den simp
leste Borgerklasse — kom til ham og tilbed ham Norges Krone, hvilken han dog, lige
som Justitsraad Thrane i Christiania, var for beskeden til at modtage».
2 ) En lignende karakteristisk Udtalelse, foranlediget ved Budskabet om Fore
ningen med Sverige dndes i «Adresseavisen « for 12. November 1814 og lyder saaledes:
Nys stod Nora paa Dovre, opmærksom Hun Iytted mod Østen,
Smilede blidt, da Hun hørte: Selvstændighed eller og Dødl
Ak, hvad gjor hun vel nu 2 Den kjærlige Moder! — Hun græder
Hyller sit Ansigt i Flor — segner mod Klippen ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
