Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smil greb han Christines Haand og fsrte hende
hen til Fru Ellen.
„Maae vi saa saae Noget at spise!" udbrsd
han leende, „for nu ere vi blevne enige; det
holdt haardt, og hun viste sig stiv, men tilsidst
maatte hun da bsie sig."
„Sikken en rar lille Pige!" sagde Lehnsman-
den venlig.
„Ikke sandt,mit kjcere Barn!" tilssiede Fruen,
„Du er nu kommen til Overtydning om, at vi
kun ville Dit sande Vel, tilstaae det kun."
Christine hcevede sine forgrcedte Bine; de
straalede med en usædvanlig Glauds, hun var
meget bleg, og hendes Lceber zittrede, idet hun
med et ubeskriveligt Udtryk af Haan gjensvarede:
„Jeg tager denne Pranger til Gemal og
ZEgteherre for at flippe ud af dette Fcengsel,
her. Ihavde isinde at sulte mig ihjel, men
jeg vilde have kjedet mig ihjel i hans Selskab."
„Christine!" raabte Fruen sorbittret.
Rudback udbrpd i en Skoggerlatter. „Bryd
Eder flet aldrig om, hvad hun siger, den Lille!
hun flammer sig blot, fordi jeg fik hende til at
sadle om. Det giver sig nok, min Dukke! lad
os bare ikke blive hsitidelige."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
