Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Fsrlte Juledag havde Christine ester mange
frugtesløse Forssg endelig faaet Rudbcek over-
talt til at fylge med sig opiHover Kirke. Hun
maatte lede ham sra Vognen ind i Herskabets
Stol som et lille Barn, og da han ikke kunde
udholde Synet af den forsamlede Mcengde, der
efter Scedvane reiste sig og hilste, idet Herska-
bet traadte ind, trak hun Gardinerne fremforan
hans Plads.
Den dybe Alvor og Hyitidelighed i den lille
Landsbykirke, Orgeltonerne og Menighedens
Sang fremkaldte et nyt og hidtil nkjendt Ind-
tryk paa Rudbcek; han faldt tilbage i sin Flsiels
Lcenestol, holdt Hoenderne sor sit Ansigt og brast
i lydelig Graad. Han havde ikke vceret i
Kirke siden sin Barndom.
Lidt forend Prcesten besteg Prædikestolen, aab-
nedes Kirkedsren endnu engang; en Mand
traadte ind af den og blev staaende paa Gul-
vet, bag en as Pillerne, som ststtede Orgelet.
Hceudelsesviis kastede Christine sit Blik paa
Manden. Han var issrt en grov ulden Kofte,
hvis Hcette var trukken op over Hovedet, faa-
ledes at den ncesten skjulte Ansigtet. Trods
Halvmprket i denne Deel af Kirken og den syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
