Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
saa lukker jeg mig inde i mine Vcerelser den
hele Eftermiddag, og lader Dig sidde alene."
„Ja Gud naade Dig, hvis Du gjor det!"
ndbrsd Rudbcek med den sidste Rest af fordums
Heftighed.
„Og hvis jeg nu prsvede derpaa," spurgte
Christine modig, „hvad saa?"
Rudbcek sank tilbage iVognen; det var ende-
lig kommet saavidt, at hendes Trudsel var til-
strækkelig til at skrcemme ham. Taarerne trcengte
sig frem i hans Vine, medens han sagte og
bønfaldende hviskede:
„Aa lille Christine! lad mig blot ikke vcere
alene."
Vognen holdt i det Samme foran Trappen,
Tjeneren aabnede Dsren. Samtalen var for
denne Gang tilende.
To Dage senere begav Christine sig, tilfods
og alene, bort fra Herregaarden. Den gamle
Jagthund, der var kommen tilbage Dagen
iforveien, ledsagede hende. Rudbcek stod ved
Vinduet og hilste med et venligt Smil.
„Bliv endelig ikke for lcenge borte, Du rare
Christine!" raabte han efter hende. „Du veed
nok hvorfor."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
