Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
gav Gud hans Liv i min Haand, og han faldt
vel mindst paa, hvor ncer det var forbi med
ham, men saa tcenkte jeg paa Trine, og lod
ham fare, til en anden Gang Hun var saa
from og saa god, og havde vel fortjent et be-
dre Leie end det, de redte for hende."
Jes taug og stirrede stift hen for sig. Den
heftige Bevcegelfe, han var i, undgik ikke Chri-
stine.
„Naar dsde hun?"
„Tre Dage fpr Julehelligdage," hviskede han
for at stjnle sin stjcelvende Stemme. „Jeg havde
kjsbt Lo nye Lammeskind, som hun skulde have
til en Overdyne at varme sig paa, men det
forslog ikke. Hun fik heller ingen god Pleie,
for jeg maatte gaae ud om Dagen og passe
Dyrene op. Skyde dem turde jeg jo ikke, for
Skovfogden kunde hsre det; saa gjorde jeg en
Fcelde nede ved Aaen, hvor de pleiede at fyge.
Haren drikker ikke Vand og Rceven ikke heller,
men Hjorten han er et Wrftigt Dyr, naar Saf-
ten visner i Grcesfet; han lob i Fcelden og
staffede os Fsden. Da jeg kom hjem om Af-
tenen, kaldte Trine mig hen tilsig og hviskede saa
sagte, saa sagte, for hun kunde ikke tale HM: „Vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
