Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Med disse Ord kastede Christine sig paa Knoe
foran Jes og strakte sine Hcender op imod ham.
„Ak Herregud, hvad siger Ider, lille Chri-
stine!" ndbwd Jes og hcevede hende iveiret.
„Saa lad da Herremanden fare i Fred, siden
Ibegge To forlange det. Og gaae nu hjem,
gaa i Guds Navn, naadige Frue! og siig, at
han ikke lcenger har Noget at frygte af mig."
Christine tilkastede ham et straalende Blik og
udbredte sine Arme imod ham. Jes misforstod
denne Bevcegelfe eller vovede ikke at give efter
for den. Han kyssede sin Haand og lagde den
paa hendes, saaledes som det paa den Tid var
Menigmands Skik at udtrykke sin Hengivenhed;
derpaa ledte han hende ud af Hulen.
Solen skinnede paa Sneen. Den gamle
Hønsehund sprang gMnde omkring foran Chri-
stine, og Jes blev staaende og stirrede efter hen-
des lette og ranke Skikkelse, medens hun van-
drede ud af Skoven.
Rndbcek modtog den lykkelige Efterretning,
som Christine bragte ham, med swrre Ligegyl-
dighed, end man skulde formode. Han kunde
ikke lcenger lysrive sig fra den uophsrlige Frygt,
der saa at sige allerede var bleven til Eet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
