Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
binde Eders Hcender, atIikke oftere skal gjsre
mig Ondt."
Rudbcek slog omkring sig og udstsdte hsie og
gjennemtrcengende Raab om Hjcelp.
Endfljpndt Vanvidet havde forsget hans Krcef-
ter, lykkedes det dog Jes at binde hans Hcen-
der sammen paa Ryggen, og Echoet i de store
Skove var det Eneste, der besvarede den Ulyk-
keliges Skrig.
Hesten var bleven staaende nogle Skridt borte.
Jes fangede den og efter flere forgjceves Forssg
fik han endelig Rudbcek lsftet i Sadlen, selv
steg han op bag paa, og slyngede begge sine
Arme om Herremanden, idet han med det samme
holdt Hestens Tsiler. Derpaa gik det saa hur-
tig den ubanede Sti og Hestens dobbelte Byrde
vilde tillade, tilbage til Herregaarden.
Men Rudbcek vedblev underveis sine vilde og
bedsvende Hyl. Bsnderne kom ud af deres
Huse og betragtede forbaufet de to Ryttere og
den pustende Hest, der i strakt Carriere fsrte
dem op til Leerbcek.
Da Jes kom ind i Gaarden, stod Christine
ved Vinduet, hun havde hsrt Skrigene, uden
at kunne fatte Aarfagen. Jes hjalp Rudbcek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
