Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
„For hende kanIikke gjsre Noget," svarede
Taterkonen barsk, „thi hun er dyd!"
„Dyd!" gjentog Grevinden med al den For-
tvivlelse, et Menneske kan lcegge i sin Stemme,
„mit Barn, mit eneste Barn! O nei, det er
ikke muligt, den Straf var dog sor haard. —
Ikke sandt, Kirsten, Du skuffer mig?"
„Naadige Frue!" udbrsd Taterkonen, uden
at bevceges over den dybe Smerte, hendes Ord
havde fremkaldt. „I femten Aar er det den
fyrste Gang, jeg hyrer Eder tale om det Barn,
Ibetroede mig, og dog vare vi ikke langt ad-
skilte fra hinanden. Aldrig har Eders Fod be-
traadt min Hytte, aldrig har et Bud, et Ord
eller eu Hilsen beviist mig, atIhavde noget
Minde tilovers for den Lille, — hvorfor kom-
merI da just paa Tanker om hende iaften,
nu da det er forsilde?"
„I femten Aar!" gjentog Grevinden med
zittrende Lceber og med en Stemme, der flere
Gange qvaltes af Graad; „ak ja, faa lcenge
er det siden. Ifemten Aar er der ikke gaaet
nogen Dag, uden at jeg jo bad Gud forlade
min Skyld, og bad tillige en Bpn for mit
Barn. Jeg maatte begrave min Hemmelighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
