Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
land, og han sagde til mig: flaa Jer Arm om
mit Liv, lille Kirsten, og hold Jer godt fast,
saa svpmme vi over Skjern Aa og forputte os
inde imellem Sivene, til disse Satans Menne-
sker ere blevne kjede af at drive om herude.
Jeggjorde, som han sagde, og vi flap fri begge
To og skjulte os til om Aftenen. Dengang
vi fornam, at Skytlerne vare dragne afsted igjen
med alle dem, de havde fanget af vore Folk,
gik jeg ned til Tarm, for at tage mit Barn
ud af Steenkisten. Rolig og stille var det, som
jeg havde mindet det om, det var Synd at sige
Andet; det kom heller aldrig til at gjsre Styi
mere i denne Verden, for da jeg kryb ind til
det under Steenkisten, laa det udstrakt og med
lukkede Vine, og i dets lille Hals fad der to
gabende Saar, hvoraf Blodet endnu piblede
ud. Eu as Skytternes Hunde havde opsnuset
det og bidt det ihjel. — Seer Du, Roland,
det var en stem Nat, den der fulgte paa, imens
jeg begravede min Mand og mit lille Barn i
det samme Hul. Men det Mcerkvcerdigste af
det Hele opdagede jeg dog fprst nceste Morgen,
da jeg havde lavet mig til at drage fpnderpaa
med de Enkelte, som havde frelst sig. Herre
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
