Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Minde til den Streg, der forst ret vilde gjore
Ulle ulykkelig."
„I behover Ingenting at sige, Kirsten," sva-
rede Roland blidt og resigneret, „for jeg tcenkte
endda ikke paa at faae Ulle til at lobe bort med
mig; jeg blev kun glad formedelst det, hun
sagde. — Ak nei, lille Folk!" tilfoiede han efter
et Mebliks Taushed, „nu, da jeg har seet hende
igjen, foler jeg selv, at det er bedst, som det
er, og at Naadigfruen havde Ret forleden, da
hun sagde, at Ulle og jeg ikke lcenger passede
for hinanden. Og Du skulde dog blot vide,
lille Ulle, hvordan jeg har brugt mig, imens
Du var borte. Jeg kan lcese i enhver Bog,
Du vil lcegge for mig, og Degnen har lcert
mig at spille noget lidet paa Orgelvcerk, men det
forslaaer alligevel ikke."
Stueuhret i Krogen slog fem. Julie foer
sammen. „Nu tor jeg ikke tove her lcenger;
de vilde ellers savne mig og blive urolige for
mig oppe paa Slottet."
„En Bon havde jeg rigtignok til Dig, Ulle,
forend vi stilles ad," sagde Roland forlegen,
„men jeg veed ikke, hvordan jeg skal komme
frem med den."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
