Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
!
og Taterkonen, begge i samme Maaned Ro?
land og Leiser syntes imidlertid sporlpst for-
svundne.
Derefter forlob en Rcekke af Aar, eensfor-
mige og lange, idet deres eneste Lykke for Julie
var begrcendset i den svundne Tids Erindringer
og Minder, og selv disse vare undertiden bittre
og smertelige. Baronen, hendes Gemal, havde
bestandig vceret svag og lidende; man modtog,
som en Folge deraf, kun saare sjeldent Besog
paa Slottet. Det engang saa muntre Thim,
et Blomsterbed i den store Brken, som omgav
det, syntes at vcere blevet forvandlet til et
Foengsel, og det var i Virkeligheden jo ogsaa
Tilsceldet. Fangen var en ung Qvinde med et
uerfarent Hjerte og en blod for hver Modstand
eftergivende Vlllie. Man havde forst revet
hende ud af en tarvelig, men lykkelig Stilling,
for at lcenke hende til Forhold, hvori hun al-
drig fandt sig fuldkommen hjemme; man havde
nu omsider lcenket hende til en Sygeseng, ved
hvilken Fremtiden bod hende at dolge sin egen
Smerle for at kunne lindre Andres.
Og dog havde Naturen givet denne stakkels
Fange alle de Egenskaber, som behovedes baade
17’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
