Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
kjcere Ulle! er det Dig? Saa kom Du dog!
Jeg laa for lidt siden og bad saa inderlig til
Gudfader, at han blot vilde gjsre mig rast en-
gang endnu, imens jeg kunde liste mig ned til
Thimgaard og see Dig til Afsked."
Julie forspgte at tale, men hendes Stemme
kvaltes as Graad. Han greb begge hendes
Hcender og beholdt dem i sine, medens de taust
og lcenge vedbleve at see paa hinanden.
Saaledes mpdtes da igjen disse to Elskende,
et Skridt foran den aabne Grav, og bag dem
et eensformigt og sorgeligt Liv, hvori Biet ikke
heller havde andet at fceste sig paa end Grave,
der gjemte alle deres Haab og Bnfler og Længs-
ler. Aarene havde forandret deres Forhold og
Skikkelser. Julies Hoved, der ststtede sig til
Rolands, var ligesaa graat som hans. I
denne
lange Aarrcekke havde Begge baaret paa den
samme Hemmelighed og ligemeget vaaget over
sig selv og den. Over deres Kjoerlighed alene
raadede ikke Tiden med dens Forandringer.
Endnu i dette Bieblik fik den Begges Hjerter
til at banke.
„Min eneste Ven," hviskede Julie, medens
hun trykkede hans kolde Hcender Lcet op til sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
