Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27!
Bryst, „hvor ringe Lykke har dog Livet fljcenket
os To!"
„Den kunde have vceret bedre," svarede Ro-
land med et kjcerligt Smil, „men vi ville ikke
vcere forknytte derfor. Lidt Godt have vi dog
havt, hvor strenge end Folk vare imod os; vi
ere jo alligevel blevne ved at holde af hinanden,
og denne Dag, det er nok den bedste i alle de
Aar, jeg har levet."
„ O , hvad har Du dog maattet lide og ud-
staae for min Skyld! Og den grusomme Straf,
som Din cedelmodige Taushed med hvad der
angik dette ulykkelige Billede forte med sig!
Ak, Roland! bvorfor sendte Du mig ikke i det
mindste Bud derom, at jeg kunde have bsnfaldt
og tigget dem om Naade for Dig."
Roland hcevede sit Blik, indtil det msdte
Portraitet, der hang paa Vceggen ovenover
hanS Leie. Derpaa lagde han sin Haand paa
hendes Hoved og svarede:
„Jeg siger ikke, at jeg er bedrsvet derover,
for jeg maatte jo frelse Dig, Du lille Ulle, at
Ingen skulde vide, hvad der var skeet, og der-
ved beholdt jeg ogsaa Portraitet. Det har
vceret mig til megen god Trsst siden. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
