Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. «Kong Kaare»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Hun rystet Tankerne af sig og satte sig paa
Trappen.
«Ser du, Kaare, hvor vakkert Præstgards«
husene staar mot den grønne Lien og den silke«
blaa Elven, som slynger sig saa ømt og ynde«
fuldt om Næset?»
Kaare gik ned og satte sig ved Siden af
hende. «Ja, det er vakkert.»
Eli syntes hans Stemme var klangløs og fra«
værende, og hun fortsatte stille og halvt ve«
modigt:
«Jeg er saa glad, fordi jeg synes her blir
deiligere for hver Dag, endda saa mange, mange
Dage jeg har gaat her og set paa det altsammen.»
Kaare saa utover uten at svare. Denne Byg«
den havde vært hans Barndoms Paradis og hans
Ungdoms Drømmeland. Og nu blev hans Tan«
ker igjen helt fanget af den. Han følte i dette
Øieblik, at al denne Herlighet var hans. Akrene,
som lyste i saftiggrønne Firkanter nedover mot
Elven, Skogene med det lyse Birkeløv mellem
mørk Furu langt opover Fjeldsiderne, Gaar«
dene med alle de røde, hvite og graa Hus om
grønne Tun, Elven, som førte Bræernes grøn«
klare Vandmasser gjennem det rike, bugnende
Land — alt var hans. Han havde Rot her, og
var lykkelig ved at føie det. Saa meget havde
han alt set af Livet, at det ikke var godt for
alle dem, som maatte albue sig frem til en Flæk,
hvor de kunde faa Lov at leve paa Naade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
