Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
gjensidig Glæde og Rjomegraut, og en lang ko«
selig Kveld ved Aaren med Prat om gammelt
og nyt. Og da Liv var færdig med Husets Stel,
kom hun ind og satte sig hos dem med den
hvite, myke Bundingsstrømpen mellem Hæn«
derne.
Kaare blev ikke træt af at snakke og
høre og se. Alt var gammelt og kjendt og
kjært hernede. Og saa, nei for en Fred og en
Hygge!
«Ak saa god og varm den Strømpen ser ut,
Liv; gid den var til mig!»
«Ja men det er ho ikkje,» lo Liv.
«Hvem er den til da?»
«Til meg sjølv.»
«Ja, det kan da være noe at sætte paa sig
om Vinteren. Ja saa faar jeg Lov at bli da, og
være med imorgen?»
Gunnar smilte: «Ja det fær du sagte faa Lov
til. Me treng Karar no, veit du; her er ikkje
saa mange som det var fyrr paa Garden.»
«Nei, Olav er jo mest i Viken?»
«Ja, han er det.»
Gunnar la en Tyrirot paa Aaren, og de tiet
alle en Stund.
«Ja, ja,» sa Kaare endelig, «hver sin Lyst.»
Gunnar reiste sig, og Kaare forstod, at det
var Sengetid.
Og om en Stund laa han under den lette
Sommerfelden og drømte om en hvit Strømpe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
