Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
«Faar vi fiske lidt idag da, Gunnar?» Kaare lo
saa lurt op imot ham; «eller har vi slet ikke Tid?»
«Me fær no sjaa daa. Men hev du Redskap
daa ?»
«Det er ikke frit.» Kaare pekte under Tof«
ten; der havde han Snøret.
«Jamen hev han Snøre,» sa Liv blid; «at du
hugsa det? Eg hev gløymt al Ting idag eg.»
— Kaare viste sig at være «full Kar» til at
rake, og Gunnar var blid. «Det er mest Synd
du ikkje skal bli Bonde,» sa han, «for du hev
baade Handlage og Hjartelage.»
«Ja Gunnar, du vet jeg vilde altid bli
Bonde, da jeg var liten. Men saa kom dette
med Fossen da.»
Gunnar tok et Par kraftige Tak med Ljaaen.
«Ja, det var sagte snildt af Doktaren, at han
vilde Bygdefolke sjølv skulde ha Gagn af Fos«
sen; berre det no vert Gagn daa, og ikkje berre
vondt av den og.»
«Hvordan skulde det være mulig, Gunnar?
Tænk dig for Lettelser paa alle Maater. Hvor
selvhjulpen denne Bygden vil bli i alt — med
Kværner og Maskiner, Sag, Lys og Kraft like
op paa Sætrene til Kjærning og alt muligt. Ja
Rokken og Vævstolen kan komme til at gaa at
sig selv, og Barna kan bli vugget af usynlige
Hænder! Er det ikke som et Eventyr at tænke
paa? Det skal bli Bygden med de tusind lyse
gode Hjem, en Mønsterbygd som spræklærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
