Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Linlaken. Den hvite, kortærmede Serk med den
lille enkle Knipling om Halsrundingen, og de
lyse Fletter, som var surret i Tupperne med en
troskyldig hvit Lintraad, gav hende en barnlig,
rørende Ynde, og Smilet, som gled over hendes
Læber, var som et Barns, naar det vaagner af
lykkelige Drømme.
Hun gav et lite Grynt af Velvære og kastet
Armene over Hodet, vendte sig saa om mot
Væggen og forsøkte at sove videre.
Den gyldne Solflom faldt paa skraa indover
Sengen, bredte sig over Hjørneskapets Gesims
og mørke, rosemalte Feldter og fyldte tilsidst
hele det lille Rum med et Væld af varmt, gyl*
dent Lys, brudt af grønne Reflekser fra Bakken
utenfor.
Hun laa og kjendte i Halvsøvne, hvorledes
de varme Straaler smøg sig over hendes Nakke
og Ryg og tilsidst naadde helt ind i det lille
Hjerte, som banket saa roligt og trygt under den
uskyldige Linserken. Nei, hun kunde nok ikke
sove mer. Og hun vendte sig igjen om paa
Ryggen, gned sig lidt i Øinene og myste og
smaablunket ind i det tindrende Sollys.
Men saa med ett gled en Bølge af varm
Glæde gjennem hele hendes Væsen, og hun slog
Armene sammen, som om hun tok hele den dei=
lige Verden i Favn. Hun havde drømt, at Kaare
vækket hende. Han stod med Riven i Haanden
og sa: «Rokken staar der og gaar af sig sjølv;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
