Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sverre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
stærkere end alt: Rædslen for endnu en Gang at
opleve den Væmmelse for sig selv, som hun følte,
da hun vaagnet af sin korte Vaardrøm. Den«
gang hendes Sandser og saarede Stolthet havde
ført hende i Doktor Runges Arme.
Og Sverre vidste alt. Han havde fulgt
hende i smertelig Spænding, pint mellem Haab
og Tvil i alle disse Aar.
Og den sidste Morgen Hans Holdt levet,
havde de to Barndomsvenner set hinanden et
Par korte Øieblikke utenfor Elis Hus. Sverre
kom for at hjælpe Eli med noget, og i Gangen
kom Eli imot ham, blek og halvt sanseløs og
bad ham følge sig til Sørli. Til Brita. For
Hans var der. Hun kom som i Flugt, og Sverre
sa fort: «Hev han ... er du rædd han, Eli ?»
Men hun ilte afsted. «Aa, nei, nei, ikke for
ham, men for mig selv. Aa hjælp mig, Sverre?»
Og Sverre sank sammen i sig selv. Ikke
for ham, men for sig selv var hun ræd. Altsaa
elsket hun ham endnu.
Men den Nat gik han høit oppe i Lierne
og drev frem og tilbake, frem og tilbake, indtil
Solen stod op over Aasen og forgyldte Kvas«
eggens svarte Klo, som tegnet sig saa skarpt mot
den matte, kjølige Morgenhimmel. Da tok han
Stien nedover og kom forbi Tjernet med Vandlil«
jerne, som Eli elsket. Han stanset og lyttet. En
Mand sat ved Kanten af Vandet og slog noget Siv
tilside med famlende Haand. En drukken Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
