Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skogen og Tjernet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
sammen til Holland, hvis opalfarvede Hav jeg
elsker. Jeg blev der, og han fortsatte til Italien
for sine Studiers Skyld. Vi maatte jo ikke bli
hos hinanden før Lovens Tid var omme. Og
han blev dernede. Malte Kirker og Madonnaer
og skapte sig Stemninger af Vin og Røkelse og
bleke Nonners Sang — indtil han tumlet ind i
en ny Roman. En ny og bedre, for den endte
med et Skud. Hun døde dernede, hun, som
engang i Ungdommen havde vært min bedste
Ven, og som jeg selv havde sendt ham til.»
Kaare knyttet uvilkaarlig Haanden.
«— Og saa kom han hjem — desværre. Jeg
vilde saa gjerne sluppet det sidste.»
«Ja, han døde jo her; det vet jeg. Men det
har altid vært noget hemmelighetsfuldt over
Hans Holdts Død.»
«Ja Kaare, den var saa forfærdelig. Han
stod en Dag i min Stue, brudt og mærket af
det Liv han førte. Han havde Bruk for mig
igjen. Han bad og tigget. Og jeg glemte mig
selv et Øieblik.»
Hun lukket Øinene, og hendes Ansigt for<=
trak sig som i stor Smerte. Hun levet om igjen de
Sekunder, da han tok hende ind til sig, trykket
hendes Hænder til sit Hjerte og holdt hende
fast som i Dødsangst; det eneste lille Sekund,
da hun viljeløs og overvældet faldt sammen i
hans Arme, mens han seiersberuset hvisket hen«
des Navn. Hvisket det slik som bare han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
