Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Klubben og Klenodiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Hun gjæspet stilfærdig bak Kortene. Men nu
fik ogsaa hun Skjend. Kvinder lærte aldrig at hvile.
Fru Bøhme smilte godt mot ham. «Ak, du
har let for at snakke du, som ser til Liljerne
paa Marken og faar Pensionen i Posten hver
Maaned. Jeg har oversat en halv Mil af en De»
tektivroman idag jeg, og det en, som var saa
sindssvak, at jeg maatte holde fast paa mig selv
for ikke at bli gal jeg ogsaa. Dette Vinterarbei«
det er fælt, kan jeg hilse og si; jeg længter ef=
ter Vaaren og Drivbænkene mine.»
Atter knep hun af en liten Gjæspen. «Sandt
at si, hvis jeg la mig nu, saa snorket jeg, før
jeg kom paa Puten!»
«Nei, Louise, snorker gjør du ikke; men det
er ogsaa den eneste Feil du ikke har.»
«Tak! Men hvordan vet du, at jeg ikke
snorker?»
«Hæ! — vi har da delt Rum paa Sæteren
mer end en god Gang.»
«Jasaa —tænk, det var mærkeligt, at jeg ikke
snorker, for jeg sover saa herligt, at jeg trodde
jeg maatte si det høit, selv i Søvne. Og saa
snorker jo min Bror Præsten, og slikt trodde
jeg laa til Familien.»
Præsten rynket den lille Næsen sammen i
en eneste Krøl: «Nei, saa sandelig om jeg gjør,
Louise!»
Da lo de allesammen.
Brita sat og strikket ved Siden af Bordet
7 — Hulda Garborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
