Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
altsammen. Og hun skulde være noget i Ret«
ning^af en Tolstoisk Idealist, som dyrket Bøn«
derne og derfor havde faat en vis Indflydelse.
Han vidste ikke meget om hende forresten, men
saa meget vidste han, at hun maatte være en
mærkelig sammensat Dame, for hun havde jo
ogsaa i høi Grad en Fortid. Havde engang
reist fra Mand og Barn med en Elsker. Nu
skulde hun jo altsaa være meget dydig; men
om hun saa var Formand i Sædelighetsforenin«
gen, saa maatte det da gaa an at snakke med
hende. Hun var jo desuten i den farlige Alder.
Han smilte og gjæspet ugenert, og Tankerne
dvælet en Stund ved behagelige Minder. Han
havde kjendt saa mange Kvinder, og han havde
fundet, at det var ret som skrevet stod — de
var i Sandhet skrøpelige Kar.
Han var ikke egentlig nogen Høvdingskik«
kelse der han sat sammensunken i Kariolen,
solsøvnig og frokostmæt. Hans Ansigt var gan«
ske godmodigt og vilde vært vakkert, hvis ikke
Musklerne var begyndt at slappes som paa en
der spiser lidt for godt. De brændende brune
Øine var underløpne af smaa blaa Poser, som
ingenlunde flatterte, og Næsen var for stor.
Han var ikke heller nogen typisk Nordmand.
Tvertimot. Hele hans Ydre var af den Art, som
ingen bestemt Race angir. Han kunde lettest
anslaaes til en Mellem«Europæer med Røtter i
Judæa, eller en Nordlænding af blandet Blod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
