Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
enkle Sandheter blit staaende som skinnende Dia*
manter i Bjergenes graa Masse, eller som Guld*
korn i Havets Sand. Men hans Syn var bygget
utenfra; han rullet likesom paa tusind Hjul gjen*
nem Livet. Hans Maal var Magt, saa meget vidste
hun om ham. Og den kjøptes for Guld i hans
Verden. Altsaa maatte han ha Guld. Men Magt
var en mystisk Ting. En Sygdom og et Surro*
gat. Hun beklaget ham. For Surrogater var
dyre, som alle indbildte Værdier, og Tilfredshet
bragte de vei sjelden.
Han talte vakkert, næsten varmt om Bygden,
om Folket og det patriarkalske Samfundsliv; og
hun hørte høflig paa ham. Hvilke Omveie vilde
han nu mon gaa?
Han kunde sitte i sit nye Hus dernede i
Viken og længte herop til disse lysere Riker,
hvor Roser og Lavendel grodde som i Sydens
Haver!
«Vet De, Fru Runge, saa mange Roser som
hos Dem, har jeg ikke set andre Steder end i
Californien.»
«Saa ?»
«Ak nei. I min Ørken vokste ingen Roser,
kan De tro. Men nu vil jeg prøve. Det var
jo i det hele det, at jeg nu gjerne vilde prøve
at faa lidt mer ut af Livet.»
«Ja, der blev vei ikke megen Tid til at dyrke
Roser derover, efter alt hvad De fortæller.»
«Nei, De kan tro.» Han smilte saart med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
