Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
om Naturen, men om alt vort Kvaksalveri. Vi
har noget stort og godt her, som vi burde se
at bevare. Jeg har ogsaa set lidt af Verden, og
jeg vet lidt om Menneskenes Liv paa Jor«
den før os. Og det er mer og mer gaat op for
mig, at denne lille Bygden mellem Fjeldene
endnu eier noget af det Verden vrider sig i
Smerte over at ha mistet; noget af det, som er
alle store Religioners Kjærne, først og fremst
Kristendommens. Det kan ikke betales med
Alverdens Guld!»
Hendes Øine fyldtes med Taarer, og hun
syntes hun bad for sit eget elskede Barn.
Harald Haave tiet, fordi han ingenting fandt
at si. Det begyndte at dæmre for ham, at han
stod overfor Magter han forlængst havde holdt
op at tro paa. Og hun fortsatte inderligt og
brændende:
«Folk er gode mot hverandre her uten Ord
og store Fakter, de hjælper hverandre praktisk
og vakkert uten Sentimentalitet og uten Skryt.
Fordi det er naturligt for dem. Og fordi de
instinktmæssig føler, at det er klokt. Det er
deres Form for Selvopholdelsesdrift; de er Sam«
fundsmennesker i bedste Forstand, uten Pro«
grammer og Systemer, men efter de lyse Love,
som er skrevet i sunde Menneskers Hjerter:
Alt dette vil De ta fra os. De vet det. Alle
vet det. Men hvad kan De gi os som er bedre.
Hr. Generaldirektør?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
