Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
beide, synes De ogsaa han har den? Nei, ikke
mer end nogen Mænd i Herredsstyret har Ret
til at sælge Storfossen til Selskapet, om Juristerne
skulde finde et uklart Ord i min Fars Testa*
mente.»
«Men hvem har sagt Dem, at . . . det er jo
endnu slet ikke afgjort, at» . . .
Hun smilte bittert.
«Saa det er ikke afgjort. Aa, nu først be*
gynder jeg at forstaa det som foregaar omkring
os her. Men en Ting vil jeg si Dem: frivillig
gaar aldrig Gunnar Præstgard fra sin Gaard,
likesaalidt som jeg gir mit Samtykke til at Stor*
fossen sælges.»
«Ja Frue, disse Ting blir det ikke De og jeg,
som kommer til at afgjøre.»
Han reiste sig.
«Aa nei, det vet jeg jo godt. Men De re*
præsenterer i Øieblikket den Kapital, som kan
kjøpe denne Bygden; meget beror paa Dem.
Derfor vil jeg be Dem om en eneste Ting:
Forcer ikke frem de Planer De nu omgaaes med.
Lad os faa lidt Tid. Men fremfor alt: lad gamle
Gunnar dø i Fred!»
Hun la sig fremover Bordet i lydløs Hul*
ken; det var jo saa haabløst at be et Fjeld
flytte sig, og hun kunde jo aldrig faa sagt med
Ord, hvad hun følte i dette Øieblik.
Han reiste sig og gik mot Døren. Dette var
jo Hysteri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
