Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
vore Planer. Tænk over Tingen i Ro, Frue, og
De skal snart forstaa, at jeg har Ret.»
«Hm, det kan jo saa lite nytte at snakke.
Vi taler fra to forskjellige Kloder, og De vil
neppe nogensinde fatte, hvor uendelig værdiløse
mange af Eders saakaldte Værdier er for mig.
Men saa langt det staar til mig, blir det som
min Far har villet. Og som jeg vil.»
«Men — ja undskyld at jeg endnu engang
nævner Deres Søn. Tror De han i Tilfælde
er tjent med dette Arrangement?»
Hun saa ut fra sig.
«Min Søn? Ja, Hr. Generaldirektør; det
tror jeg.»
Han trak paa Skuldrene. «Ja ja — saa faar
jeg si Dem Farvel, Frue.»
Hun plukket op et Par Rosenblade paa den
hvite Bordløper.
«Men saa var det Irisroten?» Hun smilte
næsten umærkelig.
«Hvad be . . . aa saa. Ja tak, hvis det
passer Dem. Ellers haster det jo ikke med
den.»
«Det passer udmærket. Værsaagod — vil De
gaa med ut i Haven.»
En Stund senere kjørte han nedover Bak«
kerne med den indpakkede Irisrot i Fanget.
Han pisket paa den stivbente Hest, og Slagene
gik i Takt med hans Tanker. Det var noget ved
den Damen, som irriterte ham indtil Raseri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
