Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. «Mors Dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
saan en Viking-Efterkommer. Kjæk Jente, Hurra
for Norge.»
Hun strammet sig og satte koket Trut.
Men hvert Ord hun sa, og hver af hendes
slangemyke Bevægelser var likesom bare for
Vikingen ved hendes Side. Han følte det som
hun smøg sig indtil ham, og hun spandt ham
ind i en Væv af bløte dragende Blikke, Smil
og varme, myke Hænder. Han følte sig som
hypnotiseret af hendes Nærhet, bastet og bundet
af usynlige Baand. Slik var det altid. Helst
naar de var sammen paa hendes lille Hybel,
hvor hun ofte inviterte dem til sig, og hvor hun
forstod at gjøre det saa forunderlig stemnings«
fuldt i Skjæret fra de orientalske Lamper. Det
kunde bli til en Pine, saa han syntes han maatte slaa
hende — eller kvæle hende i et brændende Favntak.
Men naar han var sluppet løs fra hendes
Fortryllelse, tænkte han ganske klart og enkelt:
jeg er for stærk og sund til dette; jeg maa bort
fra hende, eller —
Nei! Bare ikke begynde at gaa paa Akkord
med sig selv. Han elsket hende ikke; Punktum.
Mona Lisa havde spist, og nu trak hun sig
op i sit Hjørne med Benene paa en Stol som
hun pleiet.
Carl citerte smilende: «Ein Weib, dass
geråde gebaut ist, und schöne Füsze hat, ist
wie die goldenen Säulen auf den silbernen
Stuhlen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
