Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. «Mors Dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
af røde Roser ind i Rummet. Samtidig bruste
Orgelets Toner med fornyet Styrke under Hvælvet.
Det hele var som en Aabenbaring af noget over«
jordisk stort og vidunderligt, og han bøiet
sit Hode som under Kjærtegn af uendelig ømme
og varsomme Hænder. Det var Mors Hænder,
og ingen andens i hele Verden; han følte hende
saa levende hos sig i dette Øieblik, at han uvil«
kaarlig hvisket Mor!
Og i samme Stund løsnet den kvasse Klo,
som havde holdt saa pinefuldt om hans Hjerte,
og store, varme Taarer fyldte hans Øine.
Han sat slik hensunken i den forunderlige
Stemning derinde, til Sangens og Orgelets Toner
pludselig forstummet. Da rettet han sig op som
befriet fra en stor Byrde og sa til sig selv:
«Mors Dag» frelste mig.»
# *
Om Kvælden gik han hjem og skrev et langt
Brev til Eli; det længste og inderligste han
nogensinde havde skrevet til hende. En lang
Tid havde det vært ham umulig at skrive, men nu
var det som han helst maatte telegrafere, — si«
den han ikke selv kunde flyve over alle Fjeld
og sætte sig hos hende og si de tusen Ting,
som han nu pludselig havde paa Hjerte. Og
der var Ro og mandigt Mod paa Fremtiden i
hver Linje. Det uklare var borte. Han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
