Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. «Mors Dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
over vore elskede Bjerge, og den sidste Sol*
nedgang jeg havde set over Bretagne, stod for mig
Dag og Nat. —»
Han la Boken ned, bøiet sig fremover Bordet
og graat.
«Det er min Historie. Min Historie, Kaare.» —
Kaare reiste sig og gik op og ned.
«Det er uhyggeligt. Fælt og trist.»
Hans egen lykkelige og frie Barndom stod
for ham i ny Glans. Stakkars Carl!
Saa rettet Carl sig.
«Endnu et Par Ord skal du høre. Sæt dig.
Det er ganske kort; men det er saa godt. Saa
klart og rigtig.»
Kaare satte sig igjen, og Carl læste
videre.
«Min Bretagne*Kristendom lignet ikke den
jeg fandt her, mer end et Stykke grovt
Klæde, haardt som Træ, ligner et Stykke myk
Satin. Det var ikke den samme Religion. Det
var en Kaliko* og Kattun* Religion, Parfym* og
Sløife*Gudfrygtighet, en Vokslys* og Blomster*
pottefromhet, en Dame*Theologi, med en ude*
finerbar Stil. —»
Han kastet Boken i Bordet.
«Ja, slik var det. Slik og ikke anderledes. —
Men du er træt.»
Han reiste sig.
Kaare gik henover mot ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
