Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. «Mors Dag»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
«Nei, jeg er ikke træt. Du maa gjerne sitte.
Men kanske det er bedst ... du er træt.»
Carl tok Boken og gik; Kaare fulgt til Døren
for at laase efter ham.
«Du?»
«Ja ?»
«Det er altsaa afgjort, at du blir med hjem
til Jul? Jeg skulde like det. Og Mor vil bli
glad.»
Carl strøk sig over den høie, bleke Pande
og rettet paa Lorgnetten.
«Til Jul? Ja, en Vinter deroppe. Men jeg
vet ikke.»
«Vet du ikke?»
Carl saa bort:
«Nei, ikke nu. Det kommer an paa — saa
meget. Men hils Tante Eli og sig, at jeg længes
derop. — Ja, godnat, og Tak for jeg fik sitte
lidt. Du er jo ganske blaafrossen. Disse Høst«
nætterne er saa raakolde hernede. Taaken ligger
som et Mareridt over Sletten. Forbandet Klima.
Ja godnat.»
«Godnat.»
Kaare krøp gysende under den blaablomstrede
Dyne.
Ikke nu? Nei nei. Saa er Grunden bare en.
Og han blev liggende lysvaaken og tænke
paa Mona Lisa. Undertiden var hun en Slange,
undertiden et Lam. Nei, hun var som Taaken
derute, som et Mareridt. Der var Troldom i
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
