Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
ganske som han, og ikke bare det; hun var den
modige som først kom ham imøte. Og derfor
takket han hende. Men trods alt var der noget
som sa ham, at der skedde hende Uret; han var
ikke rigtig fornøiet med sig selv. Der blev
trods hans Overbevisning noget ved dette Liv i
det skjulte, som generte ham. Mest for hendes
Skyld. De spandt sig trods alt ind i et Væv
af Smaaløgn, og hendes Stilling blev ikke bare
behagelig. Han følte sig derfor likesom ikke
helt ridderlig. Ut af disse Stemninger var det
han foreslog Norgesturen — som et lite Offer
til Ormen som gnog derinde. Men i et bittert
Øieblik sa han til sig selv: egentlig er vei
dette Forsøk paa Fusk. Paa at kjøpe sin Sam*
vittighet fri — for en Stund.
Mona Lisa havde sagt Ja til Turen efter en
Del Betænkning. En Vinter deroppe i Kaares
lyse Land vilde hun gjerne se. Bare hun ikke
frøs ihjel, og bare hun ikke — Vrøvl. Vilde
hun indbilde sig selv, at der var Fare paafærde
for hendes Hjerte i hans Nærhet? Hun smilte
haanligt til sin egen Tanke. Og hun sa til Carl,
at den Tur glædet hun sig til.
Men saa kom Elis Brev. Da Carl havde
læst det hjemme paa sin Hybel, hvor Tobaks*
røken laa som en lav Uveirshimmel under Lof*
tet, krøllethan det forbitret sammen i Haanden;
han følte sig som en, hos hvem der er begaat
Indbrud. Hans første Tanke var at værge sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
