Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Syndfloden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
rende Møte skulde holdes, og der var Nervø«
sitet og Uro i Luften.
Kaare forsøkte at late som ingenting; han
havde alslags Arbeide fore og var oppe længe
før Carl, som nu delte Værelse med ham.
Fra Morgenen af var Veiret vaarligt og
varmt med høi Himmel og Sol over Dalen.
Carl sat foran det aapne Vindu paa Soveværel«
set og saa utover Skogen og Lien med alle
Gaardene i Rad bortover, mens han røkte sin
Morgencigaret. Blaa Røk steg op fra Piperne
i Grænden, og han blev sittende og spekulere
paa Røkens Væsen. Han havde aldrig set slik
Røk. Den var saa lys og let, steg ret op, for«
delte sig og blev til graa, gjennemsigtige Slør,
som blev trukket ind i Ætheren af usynlige
Hænder. Det var saa underlig at sitte slik og se
Røk ovenfra. Han kjendte bare den tætte,
sorte Masse som kom væltende ovenfra og la
sig over Menneskene som en Mare. Han hu«
sket de endeløse graa Fabrikstrøk med Pipe
ved Pipe, «Aspargesbedene», og han syntes han
kjendte Lugten af de mangeslags Røk dernede.
Den stinkende graagule, som kom op af Pipen
i tykke tætte Hvirvler, som en Deig, presset
ut af en kjæmpemæssig Kværn. Og den lodne
sorte, indvendig glødende, som fra et kokende
Krater. Eller den melkehvite, gustne, som lug«
tet Lik.
Den store Birk ved Hushjørnet, som strakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
