Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Lorgnetten igjen ustanselig; Snoren var hele Tiden
kommet borti Kvister og Busker.
«Put Lorgnetten i Lommen, mens du sanker,»
sa Kaare. Men Carl blæste haanligt af hans
Uforstand. Uten Lorgnet var han jo ganske blind.
Men han forsøkte det allikevel. Til at begynde
med snublet og faldt han hvert Øieblik; men
efterhvert var det som det vokste Øine ut paa
Fingrene og allesteder, saa han sandelig næsten
trodde han saa med hele Kroppen; det var et
rent Mirakel. Men da han mærket, at han
ogsaa saa bedre med Øinene end før, blev han
ræd: det var ganske tydelig Vildmanden som
holdt paa at krype ut og kvæle Kulturmens
nesket i ham. Og de havde megen Moro i An«
ledning af Vildmanden. Ret som det var, maatte
Kaare forhøre sig, om ikke Snohalen begyndte
at vokse ut, eller om Lysten til at klatre i Trær
begyndte at indfinde sig.
Men Carl befandt sig bedre og bedre.
Kaare havde arbeidet vældigt utover Vaaren,
og Sverre ikke mindre. Nu havde de ogsaa
havt den Glæde, at Bygden havde kjøpt en
stor Skogstrækning og et Par Gaarde ved Si«
rilla, som i sin Tid var solgt paa Spekulation,
og hvis Eiere ikke ønsket dem tilbake. Men
det som for Øieblikket optok dem mest, var
Underhandlingerne om Præstgard. Det gjaldt
at skaffe Gunnar Gaarden tilbake, og der var
mange som vilde hjælpe til med det, naar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
