Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Anne saa ogsaa ut, men fortrak ikke en
Mine; ingen og ingenting maatte forstyrre Melk«
ningen; det var likesom Dagens hellige Hand«
ling. Hun havde vært paa Præstgardsæteren i 40
Somre, og hun vidste intet Sted, hvor det var saa
godt at være. «Det er den Staden eg held
kjerast av alle,» sa hun altid. Og de to der«
inde flyttet sig fra Baas til Baas, bad Dyrene
«Gi Rom» og tok ikke mere Notis af Eli, før
de var færdige.
Men før de sidste Dyr var melket, kom
Kaare. Han bøiet sig i den låve Dør og nik«
ket. Eli vinket; han maatte se paa dette Bil«
lede, og hun hvisket: «Er det ikke vakkert.»
Han nikket og satte sig hos hende.
Han var blit saa mandig og kraftig denne
Sommer; Huden indianerbrun og Øinene straa«
lende som aldrig før. Eli saa paa ham og la
sin Haand paa hans Knæ.
«Det var hyggeligt, at jeg traf dig her. Jeg
var ellers kommet til Fossen imorgen.»
«Du vet det er Lørdagskvælden,» sa Kaare
smilende.
Men saa kom Liv og Anne med Melken, og
Kaare sprang op for at hjælpe dem med den
tunge Amber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
