- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
11

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Laroehefoucauld

11

ganske anden Ærbødighed for det saareste og skjønneste
i Menneskelivet. Hvem har f. Ex. skrevet ydmygere og
dei-ligere Ord om Kvinden end denne «Kvindehader* ? Nietzsche
har øst af dybere Kilder og smedet sine bitre
Visdomsord af ædlere Metal. Der er ikke mere af Larochefoucauld
hos Nietzsche end f. Ex. af Rodin hos Gustav Vigeland,
en Sammenstilling som ogsaa ofte er gjort. De to
Germaner vælter sit Stof op fra alle Urgrunde, og er i sit
Tankeindhold orginale i dybeste Forstand. Nietzsche
digtet sin Filosofi ind i krystalliserede Sætninger, der
dryppet som tunge Perler fra hans Pen, og Vigeland meisler
sine filosofiske Digte med tung Haand i Stene som taler.
Hans "Mennesker* er som selve Legemliggjørelsen af den
Smerte, hvis Pris er Viden og Erkjendelse. De trænger
begge Verdensrummet at manifestere sig i, og der er dog
vist en Væsensforskjel mellem dem og de franske Mestre.

Franskmændene har altid været Lærere i Form1;
Voltaires glimrende Stil blev Mønster for Europas Filosofer,
Larochefoucaulds for Salonskribenterne. Det var intet
som mere charmerte Tiden end Elegance og pikant
Railleri, skjønt det ogsaa hørte med til Dannelsen at sværme
for Raeines, Corneilles og Boileaus pompøse Høitidelighed,
akkurat som det i vor Tid er nødvendigt at bekjende sig
til Ibsen, skjønt man ubetinget føler sig mest hjemme hos
de glade Enker.

De stivbenede franske Tragedier fik en uhyggelig Masse
Efterlignere, og i de franske Skoler bruges endnu idag

’ llsratesq.nieu spotter i *Lettres Persaitee" eine landsmænds Ærgjærrigbed i
åen Retning harmlBst og træffende: «^ de (Franskmændene) niedffir gjerne, ut
man andetsteds handler meget fornuftigere, naar men blot indrammer dem, at de
er bedre klædt; de er villige til at underkaste elg en anden Nations Låve, men
kim paa den Betingelse, at de franske Parykmagere faar bestemme Faconen paa
de fremmedes Parykker.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free