- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
27

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fredrik den store

27

Snart blir Fredrik til «Alexander*, og Voltaire blir
hans Aristoteles. Saa blir Alexander Sokrates, Preussen
Grækenland og Berlin Athen. «Man maa tilstaa,* skriver
han, «at Athen havde en glimrende Skjæbne; men Fredrik
fødtes og alt blev forandret. Jeg haaber at Athen engang
maa vige for Berlin, thi Fredrik er allerede større end
Sokrates,» o. s. v.

Voltaire var ogsaa den første som gav Fredrik
Tilnavnet *den store,» ■— længe før han i Verdens Øine var
blit stor. Hans Smiger var idethele saa drøi, at man neppe
tror sine egne Øine. Men, sier Voltaire med en
Selvironi som afvæbner: «Koketter, Konger og Poeter er
vant til at smigres,
is-Da han tilsidst driver det til «Gud Fredrik,^ blir det
dog endelig denne en Smule for meget, og han
protesterer spøgende. Han skriver ogsaa en Ode *sur la flatterie,*
som Voltaire maatte korrigere, uden at man dog kan se,
det har havt nogen Virkning paa ham.

I sine Memoirer1 fortæller Voltaire om sit første Møde
med Fredrik paa Slottet «la Meuse» ved Cleve. Kongen
var her blit liggende i en *4 Dages Febers paa Reise til
Briissel, hvor han havde sat Voltaire Stevne. Nu maatte
denne reise til Cleve, og meget kjølig er hans
Beretning om Mødet i Modsætning til Fredriks. Denne
beskriver sit første Indtryk af sin Digterhelt saaledes: «Jeg har
set Voltaire, hvis personlige Bekjendtskab jeg har længtet
saa meget efter at gjøre. Han er veltalende som Cicero,
behagelig som Plinius, vis som Agrippa — med et Ord,

i .stemoirea pour aervir 4 la vie de Sir. de Voltaire, ecrits par Ini meme- er
skrevet i den Tid, da Voltaire hadet Fredrik:, og de er fulde af graverende
Beskyldninger mod den kongelige Ven. Mange af disse Beskyldninger er v«i
helier ikke grundlos«; men det er pinligt at se, hvor Bkadefro Voltaire er ved at
blotstille den fordums Ven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free