Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*La nouvelle Helo’ise* 55
At Rousseau, pint og legemlig syg som han var i denne
Tid, blev end mere sky og mistænksom end for, er ikke
at undres paa.
Hvem skulde han herefter tro?
Men trods alt udfolder han i Eremitagetiden en
storartet Virksomhed, Han hengir sig her, i de Tider han
faar være i Fred, til et Liv ganske efter sit eget Hjerte:
digter, drømmer, botaniserer, og, om man skal tro ham
selv, dovner sig. Men Rousseau fik aldrig længe være
lykkelig.
Med Voltaire kommer han ogsaa snart i aaben Kamp.
I et glødende Brev protesterer han mod dennes Digt om
«Lissabons Ødelæggelse», hvori Rousseaus Paastand om
at alt er godt fra Naturens Haand (Indledningsordene til
Emile) paa det skarpeste modsiges; den skjønne Bys
Ødelæggelse skyldtes en Naturrevolution1 og beviste altsaa
det modsatte. Rousseau er i dette Brev ganske fanatisk;
og Voltaire fandt det hensigtsmæssigt at offentliggjøre
Brevet uden Rousseaus Tilladelse. Paris delte sig i to
Leire og var som saa ofte i Oprør for de to store
Stridsmænds Skyld.
Men snart fik Rousseau andet at tænke paa. Han blev
forelsket for Alvor. Hjælpeløst fortabt. Therese Levasseur
var hans «Gouvernante,» Husholderske og Veninde; han
holder af hende og har Agtelse for hende; men nu kom
den store Kjærlighed i Grevinde d’Houdetöts gratiase
Skikkelse. Han havde lært hende at kjende hos Madame
d’Epinay, hvis Svigerinde hun var; hun paa sin Side
fattet en nysgjerrig Interesse for den underlige Eneboer og
1 Se ogsaa Voltaires kyniske men pragtfuldt skrevne ’Candieleoo L’Optjmisme.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
