- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
120

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

Nutidens Slaver

del. Det var de underligste Skikkelser at se. Nogle helt
apatiske, andre stadig skjærende Ansigter, altid paa samme
Maade, og tydeligvis uden at ane det.

Jeg glemmer aldrig en gammel Fyrbøder foran et sandt
Helvede af en Ovn i en Jernvarefabrik, Hver Gang han
slog den tunge Jerndør op for at skuffe Kul ind blev han
forfærdelig. Der lyste to hvide Øine bag de sorte Brilleglas
i et Ansigt med tusen Rynker, og en Mund fuld af raadne
Tandstubber sprang op i et vanvittigt Grin. Han var som
den ondeste Djævel -at se. Hele Skikkelsen var sort af
Kulstøv og Hede, Jeg talte med ham siden. Det var en
barnslig, rent fjottet snil Mand med 12 Barn, som alle laa
ham tungt paa Hjertet. Hans eneste Glæde her i Verden
var sikkert den faste Søndagsrus i Værtshuset.

De taler aldrig, disse Mennesker; Larmen fra de
evindelig surrende, dreiende, bankende og gnissende Maskiner
døver al anden Lyd,

Og hvilken Luft er det de indaander! For os som
kom fra den relativt friske Luft udenfor, var den
forfærdelig.

Sol ser de ikke uden de Par Gange om Sommeren da
de møisommelig slæber Barneflokken ud til et eller andet
lidet landligt Værtshus, hvor de for en forholdsvis
rimelig Betaling kan faa sidde nogle Timer under et grønt
Træ og drikke sit Søndagsøl.

Naar det saa endda var godt, nyttigt og vakkert det
de arbeider med altid. Men jeg saa paa en kort Tid en
Række af Fabriker, som lavet bare de aller fæleste
«Pyntesager,* særlig for Amerika, Ingen Kjole i Verden
forbedres ved disse Agramaner af »Kunstsilke* (d. e. Glas)
eller disse smagløse Border og Blonder som der
fabrikeres millionvis Meter af om Aaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free