- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
162

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1(52

Brev (il Linné

lade det falde i sikre Hænder, var visselig Tegn naa en
høi Grad af Mistænksomhed og Nervøsitet; men lian havde
jo ogsaa god Grund til at mistro Menneskene.

I de sidste Trængselsaar i Paris modtog han af sin
gamle trofaste Ven Marechal Lord Keith en liden aarlig
Pension, Men ellers afslog han al Hjælp. (Se bl, a. Brev
af 25de Juli 1771 til de Gossé).

Men en Gave som han i denne Tid satte Pris paa var et
Værk af den store svenske Botaniker Linné. I sit
Takkebrev sier han: «... alene med Katuren og Dem
tilbringer jeg deilige Timer paa mine landlige Udflugter; jeg
har mere Udbytte af Deres ^Philosophie botanique* end
af alle Moralbøger . . . Jeg morer en gammel Barndom
med at lave en liden Kollektion af Frugt og Korn; hvis
der mellem Deres Skatte i denne Genre skulde findes noget
udrangeret, som De vil gjøre et Menneske lykkelig med,
saa værdiges at tænke paa mig . . .»

Han søger at glemme sine Ulykker; men ofte blir han
mindet om dem. I Mai 1775 skriver han som Svar paa
et Brev fra Fyrst Beloselski: «De beklager mine gamle
Landsmænd, fordi de ikke forsvarte mig, da deres Ministre
saa at si dræbte min Sjæl. De Kujoner! Jeg tilgir dem
deres Uretfærdighed; det blir Efterslægtens Sag maaske
at hævne mig. For Tiden er jeg mere at beklage end
de: de har tabt, sier De, en Borger som var deres Ære;
men hvad betyder Tabet af dette brilliante Fantom i
Sammenligning med det de har tvunget mig til at gjøre?1
Jeg græder, naar jeg tænker paa, at jeg ikke mere har
Forældre, ikke Venner, ikke et frit og blomstrende Fædreland.

O Sjø ved hvis Bredder jeg har tilbragt min Barndoms
deilige Dage! Herlige Landskab, hvor jeg for første Gang
At frasige sig sine Rettigheder som Borger af Genf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free