- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
164

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164 Ankomsten til Ermenonville

Endnu 15de Marta ingen Forandring. Og da Duprat
pludselig ogsaa henstiller til Rousseau at komme incognito,
at gaa til Messe og iagttage en Række andre
Forsigtighedsregler naar han kommer, forandres Rousseaus Glæde
igjen til dybt Mismod. Han svarer: «... Med Hensyn til
Messen og Incognitoet kjender De mine Principer og
Følelser. De vil altid bli de samme. Erfaringen har lært
mig Unytten og Ubehagelighederne ved disse ^petits
mystts-res,» som kun blir en slet spillet Komedie . . . jeg vil
sætte en stor Del af min Lykke i at behage Dem i alle
fornuftige og rimelige Ting; men udenfor det vil jeg ikke
paa nogen Maade forpligte mig . . .»

Og Planen opgives.

Ikke fordi han har noget imod at gaa til Messe. «I
hvilken Religion det var,» skriver han, «vilde jeg føle mig
mellem Brødre der hvor man samles for at tjene Gud .. .
Hvor man beder i Guds Navn, der er en Kirke, hvor
enhver tør og skal bede paa sin Maade.» Men han vil
ikke spille Komedie og lade som om han’ nu er blit katholsk
igjen. «Jeg ønsker sikkert ikke at støde eller ærgre
Menneskene; men jeg ønsker endnu mindre at skuffe
dem.»

Disse Breve er de sidste man har fra Rousseaus Haand.
Kort efter reiste han til Ermenonville, nogle Mil fra Paris
som Marquien af Girardins Gjæst; han skulde alligevel faa
dø ude i de stille Skoge, som han elsket.

Om Ankomsten til Ermenonville fortæller Hr. Girardin,
at da de naadde Skogen kunde man ikke længer holde
Rousseau i Vognen. «Nei,» sa han, «det er saa længe
siden jeg saa et Træ som ikke var bedækket af Støv,
Disse er saa friske og grønne; lad mig komme dem
nærmere !»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free