Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
i Huset paa Nørregade nærmest Hjørnestedet. Begiven
heden fik en særlig Interesse derved, at Fader var med
som Borgerofficer, i den da drunte Uniform: kvide Len
klæder, rød Kjole med dlaat Bryst og Chakot med lang
Fjeder. Jeg var meget stolt over dette Syn. Dunkelt erin
drer jeg Folketoget til Christiansborg i Marts; jeg ser for
mig de mange Mennesker marckei-e forbi i tXtte Rader.
Vistnok samme Foraar var jeg med mine Forældre en
Rejse til Vogns til Strandegaard og saa Soldater, der vare
paa Vej til Krigen, holde Hvil ved en I^andsdvkro ; Sig
nalet til Opbrud mindes jeg tydeligt. Fra det første Krigs
aar erindrer jeg desuden, at min store Broder kom hjem
ira Byen med en ny Vise, som alle Folk gik og sang paa
Gaden; det var den tapre Landsoldat". Dybt indprentet
er fra Aaret efter Ulykken ved Eckernførde, idet jeg da før
ste Gang saa mine Forældre græde; det var gennem deres
Sorg, at det gik op for mig, at man kan elske, glædes og
sørge overfor noget, der ligger ud over Familiens Kreds.
Samme Efteraar døde min ældste Broder Emil, og fra
en enkelt Episode i Dødsnatten har jeg et Erindringsbillede
af, hvorledes jeg fra den Seng, jeg delte med min yngre
Broder, saa Uroen og Graaden, da Dødsøjeblikket var
kommet.
Der dukker endnu nogle Smaatræk frem fra vore Som
merophold i Valby. Vi foretog gerne hver Sommer en Ud
flugt til Alleenberg for at køre i Karussel. Engang var
jeg meget træt paa Hjemvejen. Meget fin var jeg, med
grøn I^iS^elsdiuse og kvide LenklZeder. Og paa Hiemve^en
gennem Pilealléen undrede jeg mig meget over, at de nvide
Ben dernede saaledes kunde blive ved at gaa, uagtet jeg
selv" var saa træt. Jeg blev holdt i hver Hand at en
Voxen og kunde saaledes optræde som lagttager. Endnu
efter de mange Aars Forløb ser jeg de hvide Ben devX^e
sig ufortrødent, som om de slet ikke navde hørt mig til.
Ellers husker jeg Intet fra hele Turen.
Tt 3vn, der altid Indtrvk paa miss, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
