Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
lange Straffetaler. Men han var dog gennemgaaende godt
lidt, uagtet han som Skolens Inspektor ofte maatte stille
sig paa tvers af Disciplenes Lyster og Ønsker.
I mit femte Metropolitaneraar kom Konfirmationsunder
visningen. — I Hjemmet fik vi Børn ingen direkte religiøs
Paavirkning. Vi 3aa vore Forældre gaa i Kirke og kom
undertiden med; men det Religiøse var mere en stadig For
udsætning end noget, der gjorde sig gældende som det, der
stillede sine særegne Krav. Alligevel laa det ligesom i
Luften, ligefra det blev bestemt, at jeg skulde gaa i Metro
politanskolen (mine Brødre gik alle i Efterslægten")> at
jeg skulde være Præst. Man har fortalt mig, at jeg som
lille Dreng vaklede mellem at blive Officer og at blive
Præst; fælles for begge var, at man skulde raabe højt, og
det holdt jeg nok (dengang!) meget af. Hovedgrunden til,
at jeg kom i Metropolitanskolen har dog været, at jeg holdt
meget ak at læse, — og Præsten har da ligget nærmest.
Senere hen i min Skoletid vaklede jeg mellem Filologi og
Teologi. Men i Konfirmationsaaret kom jeg ret ind i reli
giøst Tanke- og Følelsesliv, og da blev Tanken om at gaa
den kirkelige Vej levende. Den ældre Paulli var just da
kommen fra Slotskirken til Frue Kirke og var en meget
søgt Prædikant. Han var Biskop Mynsters 3vi3er3sn, og
hans Prædikener mindede om denne store Kirkemands,
men var ikke saa aandfulde. For mig var der for megen
Retorik i dem, og efterat jeg var bleven Student, hørte
jeg op at være hans Tilhører. Under Konfirmationsunder
visningen virkede han ofte gennem den Inderlighed, med
hvilken han kunde tale om religiøse Emner. Men meget
ofte var nan3 Undervisning rent skolemæssig.
Hvad der her var blevet grundlagt, fik dog først sin
Udfoldelse, da jeg i mine Studenteraar fordybede mig i
Kierkegaards Skrifter. Da kom der en Betagethed, som
paa en Gang førte mig dybere ind i religiøst Liv og bort
fra Teologien, og som derved blev bestemmende for min
følgende Udvikling. Men foreløbigt var mit religiøse Stade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
