Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
detr2Ftet som Ironiker, som en rent kritisk Natur. Der
laa dog ikke blot stor psykologisk Interesse bagved, men
ogsaa en stor Alvor, energisk Stræben etter at udvikle sin
I^ersonli^ned og tinde det Livsindhold, der laa for den.
Julius Petersen har senere hen i Livet vist sin Evne til
Karakteristik gennem de fortræffelige Biografier af nyere
og ældre Tiders Læger, hvortil hans Nie6icinßk^nistorißke
Studier gave Anledning.
Saavidt jeg husker, var en alvorlig Sygdom, Hans Skov
gaard gennemgik et Aarstid, før vi bleve Studenter, den
ydre Anledning til, at vi tre sluttede os 322 nøje sammen.
Julius Petersen og jeg fulgtes ofte ud til Bjerregaard
paa Valby Bakke for at 56 til vor syge Kammerat, og der
ved blev Forbundet stiftet. Skovgaards Fader var en vel
havende Gaardejer fra Nordslesvig, fra et af de Sogne,
der senere kom til Kongeriget. Han havde solgt sin (^22r6
derovre og købt Bjerregaard, en Avlsgaard, paa hvis Jorder
et helt Vill2kv2rter og tillike Vestrekirkegaardssiden byg
gedes. Min Ven stammede altsaa fra den støtte sønderjyske
Bondeslægt. Mange gode Erindringer har jeg fra den hyg
gelige Gaard, hvor der dengang var aaben Mark rundt om,
og hvor man kunde føle sig helt P22 Landet.
Julius Petersens Fader havde været Urmager i Rønne,
men bosatte sig i København, da N2n var dleven Folke
tin^3M2n6. Julius N2v6e M223ke bosset 21 Bornholmernes
stridbare, koleriske Natur, men ved Siden ner2k en Inder
lighed og en Trang til at give sig hen, en umiddelbar
Sympati især med Lidende og Fortrykte, der senere gjorde
ham til’ en elsket Læge, ikke mindst ude i de fattige Kvar
terer paa Nørrebro. Hans Sind var stærke Svingninger
underkastet, 3kiktede mellem Entusiasme og Nedslagenhed.
Det V2r ikke altid let at omgaas ham. Pludseligt kunde
han synke sammen som i I?ortvivlel3e, og da kunde han
snærre ad ethvert Forsøg paa at opmuntre ham eller blot
drage ham ind i Samtale. Og ligesaa pludseligt kunde
saadanne mørke Stunder afløses af Trang til Fest. Og 522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
