Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Hvilen som ellers aldrig, fordi man føler, man har fortjent
den. Fortjenesten kan jo her bestemmes ved Vejlængden
(naar denne ikke er altfor lille i Forhold til den anvendte
Tid). Det er desværre ikke altid muligt at afgøre Fortje
nesten paa den Maade.
Fra Skanderborg gik vi til Himmelbjerget, en prægtig
Tur langs Mossø. Deroppe traf vi vor udmærkede Natur
historielærer Fogh og havde en hyggelig Aften sammen
med ham. Tillige kom Telegrafdirektør Peter Faber (For
fatteren af Dengang jeg drog afsted") derop med sine
Assistenter; de vare paa Inspektionsrejse. Medens vi laa
oppe paa Kollen" (hvor der heldigvis endnu ikke var rejst
noget Taarn), trak et vældigt Tordenvejr op. Jeg kan end
nu høre Fogh sige, at det dog ikke var værdt at udsætte os
for Tordenvejr paa det mest udsatte Sted i Kongeriget. Vi
vandrede da alle afsted til Ry Kro; der var dengang intet
Hotel paa Himmelbjerget. Vi bleve dyngvaade og maatte
ekviperes af Kromanden inden Aftensmaaltidet. Faber mo
rede sig ved Bordet med at telegrafere til sine Assistenter
ved at efterligne Lyden af et Apparat med Træskoene og
gjorde telegrafisk Nar 21 os i vore aabne Øjne. Det blev en
munter Aften. Vi oplevede vel ikke noget saa Interessant
som Helten i Steen Blichers „ Himmelbjerget"; men det var
dog en lille Episode paa Fodturen. I de følgende Dage boe
de vi paa en Bondegaard i Nærheden af Himmelbjerget og
strejfede derfra omkring i den herlige Egn. Over Silkeborg
vandrede vi Baa til Hald og derfra til Viborg, hvor vi skil
tes, idet 3kovgaard skulde be3sge Slægtninge oppe ved
Skive, meden3 jeg blev nogle Dage hos Slægtninge i Vi
borg. Viborgs gamle og skumle Domkirke virkede dengang
stærkt paa mig. Den gjorde et mere karakteristisk Indtryk
end ved mit nXßte Besøg, da den var restaureret i teoretisk
romansk Stil. Fra Viborg vandrede jeg ud til en Gaard en
Milsvej derfra, hvor jeg besøgte en Familie, vi vare langt
ude beslægtede med. Den yngste Datter, Emma Pape, kend
te jeg fra hendes Besøg i København, og jeg havde et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
