Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
flydelse af Kierkegaards Skrifter. Han brød med sine tid
ligere Meningsfæller, navnlig Martensen, og hævdede nu
Religionens absolute Selvstændighed overfor Videnskaben.
De kom nu til at staa som to forskellige Verdener, og
Mennesket maatte leve i dem begge. Denne Opfattelse
blev angreben fra to Sider. Teologien krævede stadigt at
være Videnskab og saa en Fare i, at Religionen blev hen
vist til det rent Personliges og Subjektives Verden. Fra
modsat Side optraadte især Georg Brandes i toi-Bkelli3e
Bladartikler og senere i et lille Skrift Dualismen i vor
nyeste Filosofi". Jeg tog Del i Striden i et meget übehjælp
somt formet Skrift Filosofi og Teologi" (1866), der i
Hovedsagen var et Referat af den Diskussion, der efter
Fremkomsten af Martensens Dogmatik (1849) var bleven
ført om Forholdet rnellein Filosofi og Teologi. Mit For
hold til hele Sagen udtrykte jeg no^le /^ar ekter i mit
Doktorvita saaledes: Jeg har altid opfattet dennne An
skuelse [Rasmus Nielsens Opfattelse af Tro og Viden]
mere fra den skeptiske og negative Side, mere som et
Middel til en personlig Løsning af Vanskelighederne, end
som en egen positiv Lære." Det vil sige, jeg var mere
Kierkegaardianer end Nielsenianer. Brøchner gjorde se
nere udtrykkeligt opmærksom paa Modsætningen mellem
Xierke^aar6s og I^ieiBen3 Standpunkt. Og denne No63Xt
ning blev ( som jeg har paavist i Danske Filosofer")
mere og mere udpræget under Nielsens fortsatte Udvik
ling af sine Tanker, in6til han tiisi63t (i sit Skrift Om
Aandsdannelse" 1877) helt korne^tede Kierkegaard og i
Grunden gav dennes teologiske Modstandere Ret.
For mit Vedkommende forholdt det sig saaledes, at jeg
var paa Vejen bort fra Teologien, og at det nu gjaldt om,
hvilken Opfattelse af Videnskab og af personlig Livsopfat
telse jeg kunde naa til. Der degvndte nu en nv Læreperiode
for mig. Det gjaldt at faa et Grundlag for min videre Ild
vikling baade i videnskabelig og i rent personlig Henseen
de. Dette var jeg mig naturligvis ikke bevidst dengang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
