Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
den klart for mig, at det er Filosofiens Hovedopgave at vise,
hvorledes nin Grundejendommelighed ved det menneske
lige Sjæleliv lægger sig for Dagen paa de forskellige Om
raader for menneskelig Tænkning. Min Filosofi, om jeg
kan bruge dette Ord, blev en Lære om Problemer, det vil
sige, Opgaver, der ere bestemte ved Vexelvirkning mellem
lagttagelsernes Mangfoldighed og den enhedssøgende
Trang og Evne. Et afsluttet System kunde der ikke komme
ud nerai. Tværtimod maa det gennem nye lagttageiser og
ny Tankeenergi stedse fremstille sig nye Opgaver. Det gæl
der kun om at vise, at Alt, hvad der bliver Problem for den
menneskelige Aand, bærer dens Præg og bestemmes ved
dens Natur, hvad enten Problemet kan løses eller ikke en
Gang for alle. Det har for mig været en krugtbar Arbejds
hypotese, og jeg har i over 40 Aar søgt at anvende den paa
en Række ak Spørgsmaal. Jeg har fundet, at det ikke blot
var i intellektuel Henseende, at dette Synspunkt var til
fredsstillende (skønt man undertiden har fundet det for
skeptisk eller for subjektivt), men at der her og3aa var
Mulighed for den Harmoni mellem Videnskad og Person
lighed, jeg saa længe havde søgt. Ti ogsaa rent personligt
gælder det jo at bringe en Helhed ud af den Mangfoldig
hed ak Oplevelser, Tilskyndelser og Tanker, der udgør vort
indre Livs Indhold. Den skarpe Modsætning mellem Vi
denskab og Personlighed falder herved bort. Videnskab er
selv et personligt Arbejde, udsprungen af Personlighedens
inderste Trang. Og paa den anden Side er der intet i det
personlige Liv, som ikke skulde kunne gøres til Genstand
for videnskabelig Betragtning, i hvert Tilfælde for histo
risk og psykologisk Undersøgelse.
Ved dette I^ornold mellem Videnskab og ?ersonligned
bliver det baade unsdvendigt og umuligt at NXre ?rvgt kor,
at Videnskaben skulde ksre til Resultater, der ere skadelige
kor det personlige I^iv. Og ligesaalidt er der (^rund til Ivri
ske ?roklamationer om, at der Btaar Intet over og Intet
ved 3iden ak Videnskaben. Videnskaben lader sig ikke kvse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
